En stor del af Pharmadanmarks medlemmer er ansat inden for og arbejder med life science i den private sektor. Kun enkelte ansatte i den private sektor er omfattet af overenskomst, og derfor er privatansatte særligt afhængige af deres individuelle ansættelsesvilkår.
Juridisk rådgivning
Pharmadanmarks juridiske afdeling står klar til at yde rådgivning vedr. dit ansættelsesforhold. Vi har et bredt kendskab til ansættelsesvilkårene i lifescience branchen, hvilket giver vores medlemmer de bedste forudsætninger for at forhandle sig til de rette ansættelsesvilkår. Du kan f.eks. få rådgivning om:
- din kontrakt
- lønforhandling
- orlov
- personalegoder
- ansættelsesklausuler
- aktie- og bonusaftaler
- afskedigelse
Såfremt du har spørgsmål, der ikke er af ansættelsesretligt karakter, som f.eks. spørgsmål til A-kasse, pensionsvilkår, forsikringer eller arbejdsmiljø har Pharmadanmark dygtige samarbejdspartnere på disse felter, der står klar til at hjælpe. I det tilfælde sætter juridisk afdeling dig hurtigt i kontakt med den rette samarbejdspartner.
Overenskomster
Hvis du er ansat på en af følgende virksomheder, vil du som udgangspunkt være omfattet af en overenskomst. Som leder kan du dog være undtaget. Her kan du se de overenskomster, som Pharmadanmark har forhandlet med private virksomheder.
Lønstatistik
På det private område er der som udgangspunkt ikke nogen mindsteløn. Det betyder, at du selv skal forhandle dig til den ønskede løn. I den forbindelse hjælper Pharmadanmarks jurister gerne med at forberede dig til selve lønforhandlingen. Som en del af forberedelsen er Pharmadanmarks lønstatistik et særligt vigtigt værktøj, da den kan bruges som rettesnor for dig i din lønforhandling.
Her finder du den aktuelle lønstatistik:
Se løntabellerne på 'Min side'
Du er altid velkommen til at kontakte Pharmadanmarks jurister på enten telefon eller mail som fremgår af boksen til højre på denne side.