Study drugs boostes på sociale medier
En af de nyeste tendenser inden for brug af præstationsfremmende midler blandt studerende er, at study drugs boostes gennem positive ’kaninhuller’ på sociale medier. Eksperter peger på behovet for mere forskning i brugen.
Af kommunikationsstudent Katarina Deborah Nielsen
Pharma 02/2024
Eksamensperioden nærmer sig så småt, og det betyder, at mange unge sidder med hovedet i bøgerne og hænderne på tasterne. Men presset for at klare sig godt kan få nogle til at ty til doping-lignende lægemidler for at kunne terpe i timevis og præstere til eksamen.
Der er tale om de såkaldte ’study drugs’.
”Brugen af study drugs kan både have noget at gøre med, at man vil være fokuseret og komme i gang med at lave et stykke arbejde. Men mange siger også, at de får mere selvtillid, fordi deres usikkerheder og bekymringer, om de nu er gode nok, mindskes. På den måde kan study drugs være et selvtillidsboost eller en form for motiverende faktor. Der er også nogle, der synes, at studiet kan blive kedeligt og bruger study drugs til at gøre det lidt sjovere at studere,” forklarer Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet.
Hun er antropolog og rusmiddelforsker og står bag mange danske studier om study drugs og medicinsk optimering.
Study drugs er en fællesbetegnelse for stoffer, der bruges med det formål at øge den kognitive evne. Medicinen virker altså præstationsfremmende og bruges typisk af studerende til at få et akademisk boost.
Der findes forskellige typer af study drugs, hvoraf Ritalin, Modafinil og betablokkere formodentlig er de mest udbredte i Danmark.
Positive SoMe-kaninhuller
Brugen af study drugs spredes på flere måder, for eksempel via venskaber og populærkulturen, men også på sociale medier.
Et studie fra 2021, som Margit Anne Petersen og professor i samfundsfarmaci, Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet, stod bag, dokumenterer, hvor positivt study drugs bliver omtalt på Instagram.
”Vi lavede et mindre studie af, hvordan study drugs figurerede på Instagram, fordi vi var nysgerrige på, hvilken rolle de spiller på sociale medier. Det er tydeligt, at der her bliver spredt en hel masse tanker, idéer og praksisser, som mange unge måske kigger ukritisk på, fordi de bruger meget tid på sociale medier, får meget inspiration derfra, og det ser alment, nemt og tilgængeligt ud,” forklarer Margit Anne Petersen.
Instagram er både et forum for køb og salg, men også et sted, hvor mange kommer med positive beretninger og præsenterer study drugs som en let løsning på sociale og personlige problemer.
Den promoverende og brugsopfordrende kommunikation kan være med til at motivere og inspirere andre og derved booste brugen af study drugs, mener de to forskere.
Og der er mange, der er motiverede for at sprede det gode ord om study drugs. Det skaber en vis bias på de sociale medier.
”Det bliver nogle positive SoMe-kaninhuller: de mennesker, der ikke oplever effekt, har bivirkninger eller stopper brugen, møder vi ikke i nogen af de her kaninhuller. Det vil sige, at dem, der er tilbage, er dem, der er positivt stemt, har god effekt og gerne vil fortælle om det,” siger Lotte Stig Nørgaard.
Forskningen viser, at der er rigtig mange grunde til, at studerende bruger study drugs.
Forbruget har primært til formål at øge koncentration og produktivitet, holde én vågen i længere tid og præstere bedre – som oftest i forbindelse med en eksamen eller en stor opgave.
Men lidt overraskende er det, at det ikke kun er de særligt ambitiøse studerende, der bruger receptpligtig medicin som hjælpemiddel til topkarakteren eller dem, der springer over, hvor gærdet for gode resultater er lavest.
”Mange giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have en god oplevelse af at studere,” forklarer Margit Anne Petersen.
En skjult adfærd
Det er svært at få overblik over brugen af study drugs i Danmark, fordi det er en form for skjult adfærd, som mange ikke nødvendigvis vil fortælle om.
Det kan der være flere grunde til.
En grund er, at emnet er kontroversielt og tabubelagt, hvorimod det i USA er mere accepteret og almindeligt. Derfor tager de fleste undersøgelser også udgangspunkt i amerikanske studerende.
”Det er svært at få valide data for, i hvilket omfang study drugs bruges. Der er stadig en tabuisering omkring brugen i Danmark i modsætning til USA, men vi ligger formodentlig stadig på de syv-otte procent i brugen af de her stoffer blandt danske studerende,” vurderer Lotte Stig Nørgaard.
Hun refererer til et studie af farmaceut Mette Brix Olsen fra 2015 og Djøfs studielivsundersøgelse fra 2017.
En anden grund til usikkerheden er, at de fleste skaffer lægemidlerne ulovligt udenom sundhedssystemet gennem køb og salg.
Tvivl om virkning
På trods af den udstrakte brug er effekten af study drugs ikke klokkeklart dokumenteret.
For eksempel er billedet af virkningsmekanismerne af stoffet methylphenidat, som findes i Ritalin, sløret. Kliniske studier har nemlig ikke tydeligt kunnet påvise Ritalins positive kognitive effekt.
De unges beskrivelse af ADHD-medicinens virkning lyder dog ens: de koncentrerer sig bedre, bliver mere fokuserede og er produktive. Men hvorvidt det er bundet op på forventninger og en placeboeffekt, eller om det faktisk virker sådan, er der ikke belæg for at kunne vurdere.
Study drugs er tilsyneladende heller ikke udslagsgivende karaktermæssigt.
Et stort, amerikansk studie fra 2017 med knap 900 studerende viser, at study drug-brugere ikke opnåede højere karakterer end ikke-brugere.
Lægemidlerne øger formodentlig hukommelsen kortvarigt og forhindrer måske fald i karakteren, men kan også have bivirkninger, både fysisk og psykisk. Ritalin og Modafinil er for eksempel begge afhængighedsskabende.
Derudover kan den typiske brugers adfærd være med til at forvrænge billedet.
”Internationale studier viser, at brugere af study drugs ofte også tager andre lægemidler, drikker mere alkohol, dropper mere undervisning og bruger kortere tid på at studere. Og hvad er det så, der virker? Hvis de gik til mere undervisning, brugte lidt længere tid på at studere, faktisk fik deres nattesøvn og lod være med at drikke og tage andre lægemidler, så er det ikke utænkeligt, at disse ville have den samme effekt rent karaktermæssigt som brugere af study drugs,” forklarer Lotte Stig Nørgaard.
Hun understreger dog det forbehold, at de amerikanske studier ikke er en-til-en overførbare til en dansk kontekst.
Study drugs deler vandene
Der er stor uenighed blandt sundhedsprofessionelle, når det kommer til study drugs.
Nogle udskriver kun en recept, hvis de er sikre på, at personen virkelig har brug for det, mens andre er af den holdning, at man lige så godt kan ordinere og optimere, fordi det hjælper mange mennesker med at få ryddet op i deres liv.
”Den her modvilje, nogle kan have mod at ordinere, handler lige så meget om, hvad de synes, man skal bruge lægemidler til. Hvor nogle sundhedsprofessionelle mener, at vi udelukkende skal bruge lægemidler til at behandle og forbygge sygdomme, mener andre, at man medicinsk optimerer en masse i forvejen og legitimerer deres ordination med, at ADHD-medicin er registrerede lægemidler, som nogle tager på daglig basis, hvis de har en diagnose,” siger Lotte Stig Nørgaard.
Og det store spænd mellem eksperterne lader ikke til at blive mindre, som det ser ud nu.
”Der er ikke nogen, der kan sige, hvem der har ret, for begge dele kan godt være rigtigt og forkert alt efter situationen. Og det er jo kernen i den frie ordinationsret; at læger har lov til at beslutte, hvornår noget virker til, at det vil hjælpe personen. ADHD er en svær diagnose, fordi der ikke er nogle egentlige markører. Det handler om symptombeskrivelse og subjektive oplevelser,” forklarer Margit Anne Petersen.
De studerende er også splittede, hvilket bidrager til bredden i holdningerne til de her stoffer.
”Der er en meget bred fortolkning i studentergruppen. Der er nogle, der aldrig kunne finde på at røre det, og så er der nogle, der bruger det fast og løbende, og har det godt med det,” slutter Lotte Stig Nørgaard.
|
