COVID-19: Nordjylland lukker ned

06.11.2020

Regeringen indfører nu en stribe indgreb, som skal stoppe spredningen af muteret coronavirus i Nordjylland. Der er tale om en reel nedlukning af landsdelen med bl.a. hjemsendte skolebørn, lukkede fritidsaktiviteter og begrænset offentlig transport.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at nedlukningen er nødvendig, men det ændrer naturligvis ikke på, at det er en hård tid for vores mange medlemmer i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

I Pharmadanmark håber vi, at I hurtigt kan vende tilbage til normaltilstande.
Husk, at I altid kan kontakte Pharmadanmarks jurister, hvis I har spørgsmål til jeres arbejdssituation.

Pharmadanmarks dygtige studentermedlemmer på uddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) medvirker i øvrigt i massetestningen af 280.000 nordjyder i den kommende tid – stærkt, at I kan bruge jeres faglighed til at hjælpe i en svær tid.