
Pharmadanmark deltager i dag i en høring på Christiansborg med fokus på, hvordan man kan bruge apotekets faglige kompetencer bedre i et moderne sundhedsvæsen. Blandt oplægsholderne er Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen.
Hun hilste i sit oplæg nye, spændende og faglige opgaver til fagforeningens medlemmer velkomne, men hun understreger, at det kræver en autorisation af farmaceuterne som sundhedspersoner, hvis patienterne skal sikres den bedste medicinske behandling i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det gælder uanset, hvor farmaceuterne skal udføre opgaverne – på apotek, hos regionerne, i kommuner eller hos lægerne.
Den politiske høring er et samarbejde mellem Roche, Apotekerforeningen, Dansk Industri og Pharmadanmark.