Den 29. november medvirker Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen i podcasten Sundhedsvisioner. Her falder samtalen på fremtidens sundhedsvæsen, personlig medicin, autorisation til farmaceuter og fagligt fællesskab. I videoen får du en forsmag på interviewet, der varer en halv time.
Sundhedsvisioner beskriver sig selv som podcasten, ..."hvor du møder seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens sundheds- og socialvæsen. Hør om nye måder at arbejde og organisere sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden".
Line Gade, der ejer Sundhedskommunikation, står bag Sundhedsvisioner.