Puljen til offentlig grundforskning bliver mindre i 2021, til gengæld bliver der afsat flere midler til grøn forskning sammenlignet med tidligere år. Sådan lyder udspillet fra regeringen i finanslovsforslaget for 2021. Det betyder, at forskningsmidlerne samlet set ender på samme niveau som i 2020.
Pharmadanmark roser regeringen for at opprioritere den grønne forskning.
Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030, og life science er blandt de brancher, som skal levere nye innovative løsninger for at nå i mål med den ambitiøse målsætning.
"Vi har alle en vigtig opgave med at mindske vores fodaftryk på klimaet. Vejen dertil er ikke klar, men sikkert er det, at der skal findes nye løsninger, og der er life science og grøn forskning en afgørende brik. Der ligger et stort potentiale for Danmark i at skabe verdens mest bæredygtige life science-industri. Det kan ikke blot kaste nye innovative produkter og arbejdspladser af sig, men det vil også gøre Danmark mere attraktiv for dygtige udenlandske fagfolk, som industrien har brug for," siger Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen.
På trods af de positive grønne toner i finanslovsforslaget, havde Pharmadanmark gerne set, at den offentlige forskningsindsats samtidig var blevet øget, så midlerne til grundforskning ikke bliver ramt af det faldende BNP.
Rikke Løvig Simonsen påpeger, at det er ærgerligt, at regeringen ikke har valgt fastfryse puljen til grundforskningen og lægge midlerne til grøn forskning oven i, så den offentlig forskning samlet set kunne få en opprioritering.
"Grundforskningen er med til at give kreative, nye idéer og forskningstalenter plads til at udfolde sig. Det er selve kernen i det fremragende forskningsmiljø, vi har i Danmark, og det er med til at sikre, at de offentlig private samarbejder kan høste frugten. Det er derfor vigtigt at sikre, at der bliver afsat tilstrækkelig med statslige midler og investeret langsigtet i den frie forskning, så forskerne har de bedste muligheder for at forfølge deres idéer uafhængigt af erhvervslivet,” siger Rikke Løvig Simonsen.
Udover økonomiske midler til grundforskningen handler det også om karriereveje og ansættelsesvilkår, så universiteterne kan tiltrække de mest dygtige og talentfulde forskere.
"Faktum er, at der i Danmark de seneste 5-10 år er sket en eksplosion i løstansatte forskere. De skal år efter år søge om midler til deres næste forskningsprojekt. Det er ikke befordrende for at skabe forskning i verdensklasse, som ikke mindst den private life science-sektor og i sidste ende Danmark som samfund er direkte afhængig af,” siger Rikke Løvig Simonsen.
FAKTA
Med regeringens finanslovforslag for 2021 udgør det offentlige forskningsbudget 23,5 milliarder kroner. Det svarer til 1 procent af BNP og opfylder målsætningen om, at de offentlige investeringer i forskning er mindst 1 procent af BNP for forskningsområdet.
Hertil kommer, at regeringen fra reserven til genstart af dansk økonomi prioriterer yderligere 750 millioner kroner i 2021 til grøn forskning.
Dermed ender det samlede offentlige forskningsbudget i 2021 med at udgøre 24,2 milliarder kroner. Til sammenligning udgjorde det offentlige forskningsbudget i 2020 ligeledes 24,2 milliarder kroner i 2021-prisniveau.
Læs pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
