Klumme: Avanceret industri har brug for fokus på uddannelse og efteruddannelse
Life science i form af lægemidler og medicinsk udstyr skaber store eksportindtægter og tusindvis af attraktive job, og der er ingen tvivl om, at det er en af de brancher, som skal være med til at bringe Danmark økonomisk helskindet igennem coronakrisen.
Derfor er det meget positivt, at regeringen vil formulere en ny life science-strategi, så denne unikke danske styrkeposition bevares.
Strategien bliver til på baggrund af input fra branchen, blandt andet i regi af regeringens genstartsteam for life science og biotek, hvor både Pharmadanmark og 3F har plads. Det er en vigtig pointe, at medarbejderne er repræsenteret, for branchens succes bygger ikke mindst på dygtige og innovative medarbejdere.
Blandt de fem hovedanbefalinger fra genstartsteamet, som blev offentliggjort i september, er da også et vedvarende fokus på udvikling af medarbejderne igennem uddannelse og efteruddannelse.
Industriens behov for medarbejdere
Danmark skal prioritere, at der uddannes nok unge til sektoren, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Men man skal heller ikke glemme et andet meget vigtigt parameter for branchens succes: Efteruddannelse og kompetenceudvikling til de medarbejdere som i dag er beskæftiget inden for life science.
Branchen er et attraktivt sted at arbejde med gode løn- og ansættelsesvilkår, og det er job, som giver mening. Det handler om at udvikle og producere produkter, som redder liv og giver alvorligt syge mennesker bedre livskvalitet.
Life science er imidlertid også en branche, hvor udviklingen i de kommende år vil gå endog meget hurtigt.
Det vil blive stadigt vigtigere at erkende, at man skal uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle sine kompetencer. Det har den enkelte virksomhed et ansvar for, men det er også i høj grad en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for denne nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering.
Hurtig teknologisk udvikling
En række udviklingstendenser vil i de kommende år afgørende ændre den måde, medarbejderne i life science arbejder på.
Først og fremmest vil der ske en sammensmeltning af medicin, medicinsk udstyr, kunstig intelligens og teknologi. Det er der både udfordringer og spændende muligheder i – for patienterne og for de faggrupper, som udvikler og producerer produkterne.
Fremtiden vil blandt andet ligge i 3D-printede lægemidler, avancerede devices og endda spiselige QR-koder. Det er godt nyt for patienterne, som har udsigt til bedre og mere målrettede behandlinger. Og godt nyt for de innovative danske life science-virksomheder, som forhåbentligt kan øge deres eksport yderligere.
Man vil også se stigende automatisering og digitalisering – ikke kun robotter i produktionsleddet, men også i form af kunstig intelligens (AI), for eksempel i udviklingen af produkterne. Alt dette vil kræve højt specialiserede medarbejdere med mange forskellige kompetencer, blandt andet evnen til hurtig at sætte sig ind i ny teknologi. Medarbejderne skal være eksperter på deres felt, men også være forberedte på at samarbejde på tværs af arbejdsområder.
Efter- og videreuddannelse spiller nøglerolle
I life science er der brug for dygtige medarbejdere på alle uddannelsesniveauer, for de løser hver især vigtige og nødvendige opgaver inden for deres felt. Der skal bygges videre på disse kompetencer, så vi sikrer, at den danske produktion af life science-produkter hele tiden styrkes og dygtiggøres. På den måde er Danmark fortsat konkurrencedygtig.
Sammenlignet med andre industrisektorer er uddannelsesniveauet allerede højt i life science, men vi skal have alle med. Konklusionen på de store teknologiske udviklingstendenser er klar:
Kvalitetsuddannelse, tilstrækkelig arbejdskraft og efter- og videreuddannelse vil spille en nøglerolle, når det handler om at fremtidssikre dansk life science.
Af Rikke Løvig Simonsen, formand, Fagforeningen Pharmadanmark og Mads Andersen, gruppeformand, 3F Industrigruppe
