Arbejder du til daglig med pharmacovigilance og andre safety-relaterede emner? Ønsker du et fagligt fællesskab og faglige udfordringer, så er netværk for pharmacovigilance måske noget for dig.
Pharmacovigilancenetværkets medlemmer kommer fra vidt forskellige ansættelsessteder – fra store og små medicinalfirmaer samt fra offentlige virksomheder. Netværkets bredde giver et unikt fundament for faglig sparring og fællesskab.
Hidtige møder har omhandlet erfaringer med bivirkningsovervågninger, EMPIRICA, et automatisk signal detections system, der finder små signaler i et stort datasæt, work sharing projekt for PSUR, hvilke konsekvenser har det haft fra industriens side, at denne proces er blevet harmoniseret, og hvordan styres den fra den danske lægemiddelstyrelses side? Aktiviteterne i netværket tager altså udgangspunkt i de problemstillinger, du som pharmacovigilancemedarbejder møder i dit daglige arbejde.