Pharma maj 2008

Det store spring ud som selvstændig

Super kolesterolpille blev en skuffelse
Super antikolesterol pillen Vytorin fra Merck og Schering-Plough skulle for alvor få skovlen under det farlige fedtstof, men den nye ekstra kraftige medicin har ingen ekstra gunstig effekt på åreforkalkning. I USA har det sat gang i en ophedet diskussion om effekten af kolesterolsænkning. Herhjemme rumler debatten også.

Nyt e-handelskoncept udfordrer apoteket.dk
Apotekerforeningens nye ambitiøse e-handelsløsning får konkurrence fra en gammel modstander, nemlig Euromedicin, som tidligere importerede billig medicin fra Holland. Euromedicin har nu sammen med Taastrup Apotek lanceret hjemmesiden www.nemmedicin.dk.

Fusioneret sygehusapotek skal levere mere kvalitet for (lidt) færre penge
Fusionen mellem tre sygehusapoteker i hovedstadsområdet har skabt Danmarks største sygehusapotek med 440 medarbejdere og en årlig omsætning af lægemidler på to mia. kr. Målet for Region Hovedstadens Apotek er bedre kvalitet, større sikkerhed og et bedre serviceniveau.

Anmeldelse
Sygehusapoteket - Medicin til hospitalspatienter gennem 250 år.

De flytter sig
Helle Sylvan, Statens Serum Institut.

Hun tog det store spring
Tilværelsen som selvstændig byder både på store glæder og bekymringer. Farmaceut Pernille Bülow gav plads til sin indre iværksætter og tog springet fra et vellønnet og sikkert lønmodtagerjob til selvstændig konsulent. Hårdt, men det hele værd, siger hun.

Astion Pharma i massefyring
Det danske biotekfirma Astion Pharma er så hårdt ramt af den generelle mangel på risikovillig kapital i biotekbranchen, at firmaet afskediger hovedparten af sine medarbejdere.

Formidlingspris til humanbiolog
ErhvervsPhD Foreningens formidlingspris gik i år til humanbiolog Morten Skøtt Thomsen, ErhvervsPhD-studerende på Neurosearch. Han lægger vægt på, at det er vigtigt at kommunikere sin forskning ud - og ikke kun til andre forskere. Læs Mortens Skøtt Thomsens indlæg her.

Skal Danmark indføre generisk ordination?
I De fleste europæiske lande kan lægen nøjes med at skrive medicinens aktive stof på recepten frem for varemærkenavnet - såkaldt generisk ordination. Men i Danmark tøver man, og det er synd for patienterne, mener Puk Thomas, formand for de generiske producenter. Henrik Vestergaard fra Liff forstår slet ikke, hvordan patientsikkerhed og generisk ordination passer sammen.

Leder
Medicinprofil - også på hospitalerne.

Læs mere

Du kan se hele bladet her (pdf).