Fleksjob

Oprettelsen af fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. Der er heller ikke krav om, at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført. Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob.

Hvem kan komme i betragtning til et fleksjob?

Fleksjob kan oprettes/gives til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Personen skal være under 65 år. (Under 67 år, hvis man er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999).

Personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder også de sociale kapitler

Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet. Personen må ikke modtage førtidspension.

Det er afgørende i vurderingen af om en person kan modtage et fleksjob, at der fokuseres på personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at få et arbejde på normale vilkår. Man skal derfor se bredt på både nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Hvem er ansvarlig for et fleksjob?

Det er bopælskommunen for den, der ønsker et fleksjob, der er ansvarlig for bevillingen.

Løn for ansatte i fleksjob

Kommunen har pligt til at tilbyde fleksjob på fuld tid, idet beskæftigelse i et fleksjob skal give et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Hvis den enkelte modtager af et fleksjob ønsker det, er der dog også mulighed for deltidsbeskæftigelse. Skånehensynet består altså i, at arbejdstiden nedsættes. Man modtager dog løn for fuld tid.

Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte.

Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter den på området gældende overenskomst, herunder de sociale kapitler. Hvis ansættelsen finder sted inden for et ikke-overenskomstdækket område, anvendes overenskomsten på sammenlignelige områder. Det fremgår af overenskomsten, om der indgår aftale om arbejdsmarkedspension.

Der kan aftales tillæg for anciennitet eller andre former for løntillæg, men disse indgår ikke i løntilskuddet.

Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte, og lønnen i et fleksjob er almindelig skattepligtig A-indkomst.

Arbejdsvilkår for ansatte i fleksjob

Arbejdsvilkårene fastsættes også som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

Når arbejdsvilkårene aftales, må der tages hensyn til den ansattes arbejdsevne. Det betyder fx, at den ansatte kan have behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis, men også mere permanent, at gå ned i tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nedsatte arbejdsevne kan medføre, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, eller at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at man i fleksjob kan aftale, at arbejdsindsatsen tilrettelægges, så man arbejder fuldt effektivt på nedsat tid, men modtager løn for fuld tid.

Når arbejdsvilkårene er aftalt, vil det i forbindelse med ansættelsesaftalen være en god idé at redegøre for skånehensyn.

Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe.

A-kasse og dagpenge

Hvis personen allerede er medlem af en a-kasse, kan dette medlemskab opretholdes. Der kan imidlertid ikke optjenes dagpenge i et fleksjob.

Det betyder, at man ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge og gå på efterløn. A-kassen kan rådgive yderligere om dette.

Ferie

Personer, der er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse, har ret til udbetaling af ledighedsydelse under ferie på følgende måde i det ferieår, hvor personen første gang ansættes i fleksjobbet, eller via visitation til et fleksjob opnår ret til ledighedsydelse:

Er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli, har personen ret til 15 feriedage.
Er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december, har personen ret til 10 feriedage.
Er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april, har personen ret til 4 feriedage.
I de efterfølgende ferieår har personen ret til 25 feriedage med ledighedsydelse.

Har personen allerede optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår, fradrages de i antallet af dage med ret til ledighedsydelse. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Eventuelle feriedagpenge kan ikke udbetales, når en person er ansat i et fleksjob.

Sygdom

Hvis en person er ansat i et fleksjob, er vedkommende berettiget til løn under sygdom (hvis det er en del af overenskomsten) eller til sygedagpenge. Arbejdsgiveren kan modtage refusion for udgifterne til sygedagpenge allerede fra den ansattes første sygedag.

Barsel

Personer, der er ansat i fleksjob, følger de almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.