Særligt for udstationerede
Skal du udstationeres, skal din arbejdsgiver oplyse supplerende detaljer om løn og andre vilkår.
Skal du udstationeres gælder, at din arbejdsgiver udover de almindelige oplysninger, også skal give dig oplysninger om:
- Varigheden af det arbejde der udføres i udlandet.
- Den valuta, som lønnen udbetales i.
- I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet.
- I givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet.
- Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen.
