Arbejdsgiverens oplysningspligt

Det fremgår af ansættelsesbevisloven, at kontrakten skal indeholde følgende oplysninger:

1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Herudover skal ansættelseskontrakten indeholde oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

Ansættelseskontrakten kan for nogle af punkternes vedkommende henvise til en kollektiv overenskomst, love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller en personalehåndbog, der gælder for ansættelsesforholdet. Det gælder for så vidt angår oplysninger om ferierettigheder, opsigelsesvarsler, løn, arbejdstid og øvrige væsentlige vilkår.

Beskæftigelsesministeren har, i et svar i forbindelse med lovændringen i 2002, angivet at "det enkelte beskæftigelsespligtige anliggende skal nævnes i ansættelsesbeviset på en måde, at der herfra henvises til overenskomsten, hvorfor en generel henvisning ikke er tilstrækkelig".

Det forudsættes, at disse vilkår fremgår klart at den pågældende overenskomst m.v. og at overenskomsten m.v. udleveres sammen med ansættelseskontrakten.

Oplysninger som angivet i punkt 1-4, 8 og 9 skal gives i et enkelt dokument.

Særligt, for så vidt angår vilkår som arbejdsgiveren finder, er væsentlige, anbefaler Beskæftigelsesministeriet endvidere, at disse angives i ansættelseskontrakten eller angives i et tillæg til kontrakten. Hvorvidt en henvisning til personalehåndbogen er tilstrækkelig er uafklaret i retspraksis.

Ansættelsesbevisloven indeholder ikke regler om, at ansættelseskontrakter skal være affattet på dansk, men kan for eksempel godt være udarbejdet på engelsk på virksomheder der generelt kommunikerer på engelsk.