Hvem gælder loven for?
Loven gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. En lønmodtager defineres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.
Ansættelsesbevisloven finder også anvendelse, når der er tale om et ikke tidsbegrænset ansættelsesforhold, selvom ansættelsesforholdet opsiges inden en måneds ansættelse. Det fastslog Vestre Landsret i U.2003.192V, som handlede om en funktionær, der blev ansat den 22. maj 2000 og opsagt den 31. maj 2000. Stillingen var ikke sket på prøve og var ikke tidsbegrænset.
Opsigelsesvarslet ville således være på mindst en måned til en måneds udløb, jf. funktionærlovens almindelige opsigelsesfrister. Der opstod herefter en tvist om, hvor meget løn funktionæren havde til gode, og om der var krav på et opsigelsesvarsel frem til den 30. juni 2000. Retten lagde til grund, at funktionæren havde ret til opsigelsesvarsel til den 30. juni 2000. Da ansættelsesforholdet derfor allerede fra starttidspunktet ville have en varighed på mere end en måned, havde arbejdsgiveren haft pligt til at lave et ansættelsesbevis. Da tvisten for domstolene kunne have været undgået, hvis der var udarbejdet et ansættelsesbevis, blev funktionæren tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.