Selvforskyldt sygdom
Hvis du selv er skyld i, at du bliver syg, har du ikke ret til fravær!
Hvis du under din ansættelse pådrager dig en sygdom, som du selv er skyld i, vil fravær som følge af den sygdom, ikke være lovligt fravær. Dit fravær er, sagt på en anden måde, ulovlig udeblivelse, hvor du kan du risikere at blive bortvist fra dit arbejde.
For eksempel vil overdrevent alkoholforbrug, der medfører fravær, som udgangspunkt være ulovlig udeblivelse. Mens derimod en sygemelding til behandling af alkoholisme, normalt vil være en lovlig fraværsgrund.
En sygdom kan også være forårsaget af en uforsvarlig handling. Uheld med sygdom til følge som følge af, at man har kørt med en alkoholpåvirket fører af en bil, er ikke arbejdsgiverens risiko.
