10. apr 2008, 14:00

De offentlige overenskomstforhandlinger

86 procent siger ja til ny overenskomst på det offentlige område. Dermed tilslutter Pharmadanmarks offentligt ansatte medlemmer sig bredt de nye overenskomster.

De offentligt ansatte farmaceuter og humanbiologer har sagt klart ja til de nye overenskomster for staten, regioner og kommuner. 86 procent har stemt ja, mens 12 procent har stemt nej - og under to procent af stemmesedlerne var blanke/ugyldige.

Med en stemmeprocent på 62 ligger deltagelsen over niveauet for 2005, hvor 56 procent af medlemmerne deltog i urafstemningen.

"Det er glædeligt, at medlemmerne bakker op om overenskomstresultaterne, som lønmæssigt er de bedste inden for de sidste 20 år," udtaler Steffen Bager. Der er tale om nogle brede forlig med forbedringer til stort set alle målgrupper: den nye kandidat, forældre, seniorer, tillidsrepræsentanter og med lønløft til alle. Tillidsrepræsentanterne og de enkelte medlemmer får rig mulighed for at sætte deres præg på at udnytte midlerne til kompetenceudvikling af den enkelte og arbejdspladsen. Det har været et langt forløb fra formuleringen af overenskomstkravene til fornyelsen og til de færdige forlig. Nu kender vi resultatet - og nu skal vi for alvor i arbejdstøjet.

  • På det statslige område sagde 84 procent ja, og 15 procent nej og 1 procent var blanke/ugyldige.
  • På det regionale område stemte 90 procent ja, og 9 procent nej og 1 procent var blanke/ugyldige.
  • På det kommunale område stemte 100 procent ja.

Herefter afventer vi det endelige stemmeresultat opgjort af AC - dette forventes at foreligge i løbet af fredag den 11. april 2008.

Staten

På det statslige område er der indgået forlig på alle tre områder for de næste tre år.

CFU-forligets samlede økonomiske ramme kan opgøres til i alt 12,8 pct. Rammen er sammensat af generelle reguleringer med 8,17 pct, puljer til særlige formål med 2,20 pct, reguleringsordning (skøn) / lokal løndannelse (skøn) med 2,23 pct og personalegoder - kompensation med 0,20 pct, som ydes som kompensation for fryns i forhold til den private sektor.

Forliget betyder bl a etablering af nyt lønsystem for chefer og mulighed for kontraktansættelse af chefer, forbedring af barselsaftalen, frihed med løn på barns 1. og 2. sygedag, bedre TR-opsigelsesvarsler, forbedret seniorordning, målinger af trivsel og tilfredshed.

AC-forliget ændrer bl.a. trinforløbet på basislønskalaen i et nyt lønsystem, bl a således at trin 3 udgår og trin 4 bliver 2-årig. Herudover forhøjes basisløningerne på alle trin. Der er aftalt forhøjelse af lektortillæg mv og udbygning af pension af basislønnen til Ph.d.-stipendiater.

Pharmadanmark er kommet igennem med krav om omklassificering af en kontorchefstilling (Lrm 37) til afdelingschef (Lrm 38), samt forhøjelse af lønningerne for farmaceuter, der er medlemmer af den statslige Apotekervæsenets Pensionsordning.

Se en oversigt over resultatet
Se det fulde resultat af AC-forhandlingerne
Se det fulde CFU-forlig
Se bilagene til CFU-forliget
Se delforlig (pdf) om kompetenceudvikling, samarbejde og arbejdsmiljø

Det kommunale og regionale område har indgået forlig

11.04.2008: Det endelige forlig er godkendt på KTO- og AC-området.

05.03.2008: Der er indgået forlig mellem Pharmadanmark og RLTN om forhøjelse af grundlønnen til sygehusapotekerne.

Danske Regioner

05.03.2008: Protokollat mellem RTLN og Pharmadanmark om fornyelse af aftale for sygehusapotekere.

Se AC-forliget på det regionale område

Beskrivelse af KTO-forliget (pixi udgave)
02.03.2008: Se KTO-forliget på det regionale område (88 s.)

Læs mere

Du kan følge forhandlingerne og delresultater på AC's hjemmeside.

AC om OK08

Forhandlingernes tre faser

  1. De helt overordnede og generelle forhandlinger - herunder om den samlede økonomiske ramme - finder sted mellem Personalestyrelsen / KL / Regionernes Takst og Lønningsnævn på arbejdsgiverside og CFU og KTO på lønmodtagerside. Disse forhandlinger skal gerne munde ud i enten CFU-forliget for statsansatte eller KTO-forliget for de kommunalt/regionalt ansatte
  2. Samtidig pågår der forhandlinger om fornyelse af AC-overenskomsterne (stat, region, kommune) - med de samme parter på arbejdsgiverside og AC. Disse forhandlinger skal gerne udmøntes i AC-forligene med ændringer / forbedringer til de nye AC-overenskomster
  3. Endelig forhandler AC-medlemsorganisationerne deres særskrav til AC-overenskomsterne med de tre arbejdsgiverparter. Forhandlinger, som gerne skal udmøntes i forlig med Pharmadanmark

Konflikt - hvad så?

Hvis du er offentligt ansat, spekulerer du måske på hvad en konflikt vil betyde for dig rent praktis.

KTO har udarbejdet et notat, der giver svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt.

Konkrete spørgsmål skal rettes til Pharmadanmark.

Konfliktnotat