Du har ikke automatisk ret til at holde fri med løn Grundlovsdag (5. juni).
Tidligere var Grundlovsdag en rigtig helligdag omfattet af helligdagsloven. Senere blev den til en ½ fridag efter den tidligere arbejderbeskyttelseslov, men disse bestemmelser eksisterer ikke længere. Efter lov om butikstid er butikkerne generelt lukket på Grundlovsdag - men det fremgår klart af lovens bemærkninger, at loven ikke regulerer ansættelsesvilkår - og du kan derfor ikke udlede af denne lov, at du har fri med løn på Grundlovsdag.
Der er dog mange, der holder fri eller ½ fridag med løn. Det kan du, hvis der er en lokal aftale eller en kutyme herom.
