15. dec 2006, 13:00

NeuroSearch A/S

- fortsat i fuld vigør

NeuroSearch har fået alle rettigheder tilbage vedrørende NS2330. Under fase II studierne af stoffets virkning mod Parkinsson og Alzheimers sygdom blev der konstateret et signifikant og overraskende stort vægttab hos patienter med BMI på 27-43. Et opfølgende studie har vist, at stoffet reducerer kropsvægten, øger fedtforbrændingen, reducerer kolesterol- og glukose niveauet samt forbedrer insulin-følsomheden. Det opfølges nu af et europæisk placebo-kontrolleret, randomiseret fase II studie, og de første resultater herfra forventes medio 2007.

Foruden aktiviteterne med NS2330 forventer NeuroSearch efter årsskiftet at indlede et fase I/II studie med NSD-503 til behandling af KOL. Samtidig har amerikanske Abbott Laboratories udvidet samarbejdet med NeuroSearch til at omfatte yderligere udviklingskandidater til behandling af skizofreni/kognitive dysfunktioner og demens. Neurosearch har endvidere opkøbt det svenske biotekselskab A. Carlsson Research, hvorfra der overføres fire lægemiddelprogrammer under udvikling til sygdomme i centralnervesystemet.

På den ledelsesmæssige front har en af NeuroSearch-stifterne og administrerende direktør siden selskabets etablering, Jørgen Buus-Lassen, i en alder af 72 år valgte at træde tilbage. Han har overladt posten til Flemming Pedersen, der de seneste fem år har været chief financial officer i NeuroSearch.

Læs mere

Artikel bragt i Pharma januar 2008:
Fede tider i sigte for Neurosearch
Artikel bragt i Farmaceuten nr. 14/2005:
Historien om NS2330's forlis