Job i Sverige

Hører du til dem, der arbejder på den ene side af Sundet men bor på den anden? Udover pendlerproblemer og følgerne af at have familien bosat i et andet land, kan det også have konsekvenser på din arbejdsplads. For arbejdsmarkedsforholdene er vidt forskellige mellem Sverige og Danmark.

For at give medlemmerne den bedste service - hvad enten de er svenske eller danske - har Pharmadanmark og Sveriges Farmacevtförbund indgået en samarbejdsaftale, så Sveriges medlemmer kan få hjælp til kontrakter på danske arbejdspladser - og vice versa.

Hvis du får tilbudt varig ansættelse i Sverige og gerne vil have gennemgået en ansættelseskontrakt fra en potentiel svensk arbejdsgiver, kan du kontakte Christer Borg i Sveriges Farmacevtförbund via mail.

Hvis du tager ansættelse i Sverige skal du huske at give besked til Pharmadanmark. Ved varig ansættelse i Sverige, har du mulighed for at opretholde passivt medlemskab af Pharmadanmark.

Den direkte vej til information om Øresundsregionen

Du kan finde generelle oplysninger om det at arbejde og bo over grænsen i Øresundsregionen på hjemmesiden www.oresunddirekt.com.

Gratis rådgivning

Hvis du får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med udenlandsarbejde af revisionsfirmaet Ernst & Young.

Ernst & Young kan også give dig en brochure om skatteforhold i andre lande. Har du brug for mere grundlæggende rådgivning, kan de formidle kontakt til et udenlandsk revisionskontor.

Se pjecen (pdf)
På job i udlandet.

Kontakt foreningen for gratis rådgivning via mail eller telefon 39 46 36 00.