13. dec 2011, 10:00
Alkohol øger kvinders risiko for brystkræft
Unge kvinder skal holde igen med alkoholen, hvis de vil undgå brystkræft.
Har man anlæg for brystkræft, kan det nedsætte risikoen for at blive ramt af den frygtede sygdom, hvis man nedbringer indtaget af eller helt dropper alkohol.
Det er konklusionen hos forskerne bag et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Cancer. Jo, mere alkohol, der indtages i de unge år, jo mere øges risikoen for at blive ramt af brystkræft senere i livet.
– Vores studie antyder, at unge kvinder, som på grund af familiehistorikken allerede har en forhøjet risiko for brystkræft, bør være klar over, at det kan reducere risikoen for godartet brystsygdom, hvis de undgår alkohol, siger biostatistiker Catherine Berkey fra Brigham & Women's Hospital og Harvard Medical School.
Kilde: Andreas R. Graven, www.videnskab.dk (11.12.2011).
