28. nov 2011, 11:00
Pilleforbrugere
Ældre, der får konstateret kræft, har ofte et stort forbrug af piller i forvejen. Det viser dansk undersøgelse.
Får man som mere end 70-årig konstateret kræft, er der stor chance for, at man har et stort forbrug af lægemidler i forvejen.
Det er resultatet er en undersøgelse foretaget af læge Trine Lembrecht Jørgensen fra Odense Universitetshospital. Hun har studeret pilleforbruget blandt 12.000 fynske mænd og kvinder over 70 år med kræftdiagnoser.
Sammenlignet med en kontrolgruppe viste det sig, at mere end en tredjedel af de kræftramte i forvejen havde et pilleforbrug på mindst fem daglige medikamenter, mens tallet for kontrolgruppen var 27 pct.
Kilde: Ritzau, Jyllands-Posten (28.11.2011), 1. sektion, s 5.
