Frygtet mavebakterie redder måske liv

I 1980'erne opdagede videnskaben, at bakterien Heliobacter pylori forårsagede mavesår. Den så også ud til at være forbundet med mavekatar og kræft i mavesækken. Hurtigt begyndte man at behandle patienterne med antibiotika, som tog livet af den irriterende mikroorganisme. Men i de senere år har forskningen skaffet mere og mere viden, som kaster lys over bakteriens gavnlige funktioner. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af verdens befolkning har bakterien. Og den har været vores følgesvend længe.

– H. pylori havde koloniseret det moderne menneske allerede før, vi vandrede ud af Afrika for 60.000 år siden. Bakterien er fulgt med i de fire store udvandringsbølger og har derefter delt sig i fire forskellige grundstammer. Vi finder én stamme i Europa, én i Afrika, én fra den første udvandringsbølge til Asien og Amerika, samt én i Asien, siger professor emeritus fra Karolinska Institutet, Tore Midtvedt.

Dyr har deres egne stammer af H. pylori, hvilket antyder, at vores sameksistens med bakterien kan spores helt tilbage til længe før, det moderne menneske blev til. Ny forskning har peget i retning af, at H. pylori faktisk kan beskytte mod astma, allergi og andre lidelser. Men det er ikke det, Midtvedt tænker på, når han siger, at bakterien redder liv. Han taler om mikroorganismens evne til at recirkulere urinstof, så proteiner, der ellers ville være gået tabt, kan blive optaget af kroppen igen. Det kan betyde liv eller død for dem, der lever på et minimum.

Han og kollegerne Atti-La Dahlgren og Peter Benno spekulerede på, hvad bakterien egentlig gør, og de tog derfor et nyt kig på den allerede eksisterende forskning.

Det er velkendt, at H. pylori laver meget af enzymet urease, som gør den i stand til at spalte urea, altså urinstof. Dette stof laves af vores egen krop. Når kroppen omsætter proteiner, dannes der nemlig ammoniak, et affaldsprodukt, som kan skade os. Kroppen uskadeliggør ammoniakken ved at omdanne den til urinstof, som kan fragtes ud i urinen. Omtrent tre fjerdedele af urinstoffet udskilles i nyrerne og forsvinder ud af kroppen via urinen. Men cirka 25 procent bliver sendt til mavesækken.

Tore Midtvedt og kollegerne mener, at netop H. pylori kan være en del af forklaringen. Bakterien kaster sig over urinstoffet højt oppe i tarmen og forvandler det til blandt andet ammonium. Dette stof er en værdifuld nitrogenforbindelse, som både H. pylori og andre bakterier i tarmen kan bruge til at lave proteiner. Længere nede i fordøjelsessystemet bliver disse bakterier selv opløst. På den måde bliver vigtige nitrogenholdige stoffer tilgængelige for vores krop, som kan bygge sine egne proteiner af dem.

– I Vesten i dag betyder det ikke så meget, men det har konsekvenser for de milliarder af mennesker, som lever nær minimumsgrænsen, siger Midtvedt.

Han og kollegerne har regnet på, hvor stort et proteintilskud, bakterien rent faktisk ville kunne give de næsten en milliard mennesker, der i dag er underernærede. Der kan være tale om så meget som to millioner ton protein om året.

Kilde: Ingrid Spilde, forskning.no (22.11.2011).