22. nov 2011, 10:00
Belønning til banebrydende kræftforskning
Danske forskere er på vej med en ny scanningsmetode mod kræft. I går modtog projektet 13,3 mio. kr. i forskningsstøtte.
Danske forskere står bag en banebrydende scanning, der med det samme kan afsløre, om patientens kræft vil sprede sig. Projektet fik i går 13,3 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråd og kommer på sigt til at betyde, at lægerne hurtigt kan afgøre, om patienten straks skal have en aggressiv kræftbehandling, eller om det ikke er nødvendigt.
Forskerne vil bl.a. udvikle en række nye sporstoffer, som man kan se på en PET-scanning af hele kroppen. De skal vise, hvordan kræftknuder opfører sig og give et præcist billede af kræftaktiviteten i hele kroppen.
Scanningen er ifølge forskerne en realitet på de danske sygehuse inden for få år.
Kilde: Berlingske, Ritzau (22.11.2011), 1. sektion, s. 9.
