10. jun 2011, 10:00

Bavarian Nordics egenkapital tæt på nul

Bavarian Nordic har offentliggjort sit årsregnskab. Trods et godt 2010 er egenkapitalen væk.

Bavarian Nordic og hovedaktionær Asger Aamund er i problemer med egenkapitalen. Årsregnskabet viste ellers gode takter i 2010, men kursfald har betydet, at gevinsten er væk.

Skuffelse over det mislykkede partnerskab i forbindelse med kræftmidlet Prostvac er gået hårdt ud over biotekselskabets aktier. Nu håber man, at nye lanceringer kan løfte selskabet.

– Når vi ser lidt længere ud i horisonten (12 måneder, red.), får vi forhåbentlig nyheder, der kan trække kursen. Bavarian Nordic arbejder stadig for en partneraftale på Prostvac, som måske kan komme i 2012. En godkendelse af Imvamune i Canada kan være en positiv trigger, ligesom en udvidelse af den amerikanske ordre kan løfte kursen, siger biotekanalytiker Thomas Bowers fra Danske Markets.

Kilde: Tom Frovst, Børsen (10.6.2011), 1. sektion, s. 10.

Relaterede sider