04. feb 2011, 10:00
Genmab scorer på kræftmiddel
Genmab tjener stort på middel mod leukæmi.
Det viser biotekvirksomhedens regnskab for fjerde kvartal 2010.
Kræftmidlet Arzerra er en stor indtægtskilde for biotekvirksomheden Genmab. Sidste kvartal af 2010 omsatte virksomheden for 77 mio. kr. af midlet, heraf 60 mio. i USA. I alt nåede omsætningen af midlet op på 270 mio. i 2010.
– Vi er glade for at kunne offentliggøre det første omsætningstal for ét helt år for Arzerra, og forventer en stigning i omsætningen i 2011 drevet af den fortsatte kommercialisering samt af tilskud i Europa og USA, udtaler Jan van de Winkel, ph.d. og Chief Executive Officer hos Genmab.
Arzarra fik en fremskyndet godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder i oktober 2009 til behandling af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, også kendt som gammelmandsleukæmi.
Kilder: Ritzau, Jyllands- Posten (4.2.2011), Erhverv& Økonomi, s. 2; Genmab,genmab.com.
