31. aug 2010, 13:00

Sanofi-Aventis bejler til amerikanske Genzyme Corp.

Biotekselskabet Genzyme Corp. afviser købstilbud fra franske Sanofi-Aventis.

Søndag aften offentliggjorde den franske medicinalproducent Sanofi-Aventis et købstilbud på det amerikanske biotekselskab Genzyme Corp., der er markedsledende inden for medicin til behandling af gensygdomme, blandt andet schlerose. Det kontante bud lå på 69 dollars pr. aktie og svarer til en samlet købspris på 18,5 mia. dollars, godt 110 mia. kr.

I en meddelelse fra Genzyme Corp. lyder det, at tilbuddet er identisk med et tidligere bud, som den franske medicinalgigant har lagt på biotekselskabet. Begge er blevet pure afvist af en enig Genzyme-bestyrelse, der skriver at ”tilbuddet er ikke engang i nærheden af at anerkende potentialet i vores nye produkt-linje”.

På en telefonkonference understregede Sanofi-Aventis adm. direktør, Chris Viehbacher, at han nu vil forsøge sig med andre metoder, hvilket oftest betyder at lægge et højere bud.

Det fik Genzyme-aktierne til prompte at stige med godt 2,5 dollars, 1,19 dollars mere end Sanofi-Aventis bud lå på.   

Kilde: Jyllands-Posten(31.8.2010) Erhverv & Økonom, s. 13; Børsen (31.8.2010)s. 20.

Relaterede sider