25. aug 2010, 09:00
Ny direktør i Neurosearch
Patrik Dahlen tiltræder jobbet som administrerende direktør i Neurosearch. Hans udfordringer bliver lanceringen af lægemidlet Huntexil samt at finde en samarbejdspartner til fedmemidlet Tesofensine.
Neurosearch nye administrerende direktør, Patrik Dahlen, indtræder pr. 15. september, hvor hans første opgaver bliver at tilrettelægge introduktionen af lægemidlet Huntexil mod den arvelige demenslidelse Huntingtons syndom, samt at etablere en forretningsorienteret tankegang.
– Neurosearch har været dygtig til forskning og udvikling gennem årene, og nu skal man tage skridtet videre til markedsføring og kommercialisering, og det er en kæmpe opgave. Først skal jeg dog igennem de første 100 dage og sætte mig ind i virksomheden og forstå den til bunds.
Patrik Dahlen overtager chefstolen fra Flemming Pedersen, der er blevet tilbudt en stilling som finansdirektør i allergiselskabet ALK Abello. På længere sigt bliver den nye direktørs udfordring bl.a. at skabe en samarbejdspartner til fedmemidlet Tesofensine.
– Der er vi jo ret afhængige af, at man overhovedet inden for de amerikanske sundhedsmyndigheder kan opnå en tankegang om den type lægemidler. Om det kan godkendes med nul bivirkninger, eller hvilket niveau af bivirkninger man kan tolerere. Der er vi meget afhængige af, hvad der sker uden om Neurosearch. Der må vi se, hvordan vi kan finde en partner på det grundlag, siger Patrik Dahlen.
Kilde: Tom Frovst, Børsen (25.8.2010), s. 9.
