13. aug 2010, 10:00

Investeringer i biotek vokser igen i USA

Efter at have lidt under krisen er investeringer i biotek i seneste kvartal tilbage på 2007 niveau i USA. Der er gyldne udsigter for biotekvirksomheder med lovende produkter.

I USA er investeringer i biotekbranchen igen stigende efter at have lidt under krisen. Med 1,3 mia. investerede dollars i andet kvartal er investeringerne tilbage på niveauet for 2007. Tracy T. Lefteroff, som er global managing partner i PriceWaterhouseCoopers, siger, at det kan betyde gyldne tider for biotekvirksomheder inden for life science-området, der kan præsentere lovende produkter og ledelse.

– Generelt forventes life science-området at fortsætte med at være det førende på venturekapitalområdet. Høj efterspørgsel efter livreddende medicin og udstyr bliver ved med at vokse, og fremskridt inden for genteknologi og skræddersyet medicin giver store fremtidsudsigter og perspektiver for både biotek og medicinsk udstyr. Med tendenserne indtil videre i år må vi forvente, at sektorens momentum fortsætter ind i andet halvår, siger hun.

Kilde: Vibe Hyltoft, Berlingske Tidende (13.8.2010), Business, s. 8-9.

Relaterede sider