08. feb 2010, 14:00
Kortlægning af depressionsmidlers hjernepåvirkning
Nogle danske forskere har fået offentliggjort forskning, som beskriver, hvordan depressionsmidler påvirker hjernen. Håbet er, at forskningen kan føre til, at der kan udvikles nye og bedre midler på området.
Et hold forskere fra Århus har lavet en slags ’kogebog’ om fremstillingen af nervemedicin, psykofarmaka – midler mod depression. ’Kogebogen’ blev offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter Journal of the American Chemical Society og Journal of Biological Chemistry.
Forskningen giver et hidtil uopnåeligt billede af, hvordan nogle aktivstoffer i depressionsmedicin virker i hjernen, og derigennem kan forhåbentligt udvikles nye og bedre midler mod depression, siger molekylærbiolog Steffen Sinning fra Center for Psykiatrisk Forskning ved Aarhus Universitetshospital.
– Problemet med depressionsmedicin er især de bivirkninger, patienterne kan opleve – for eksempel vægtforøgelse og reduceret seksualdrift. Bivirkningerne er mest udtalte ved brug af de gamle TCA-midler, der også er kendt som tricykliske antidepressiva – produkter som eksempelvis Imipramin (…) Hertil kommer, at depressionsmedicin først virker efter tre til fem uger – hvis den da virker. For det gør den ikke på omkring en tredjedel af patienterne, siger Steffen Sinning.
Arbejdet som forskerne har udført kan simpelt forklares ved, at de har udforsket en ´støvsuger´ i hjernen, som transporterer serotin, som er det stof, man forsøger at blokere med depressionsmedicin. Støvsugeren måler fem milliontedele af en millimeter.
Kilde: Henrik Larsen, Politiken (8.2.2010), 1. sektion, s. 5.