04. feb 2011, 11:00
Indførelse af aldersgrænse ved køb af svage smertestillende håndkøbslægemidler
Pharmadanmark er forsat kritisk overfor indførelse af en aldersgrænse på 18 år ved køb af svage smertestillende tabletter.
Pharmadanmark modtog i foråret 2010 en høring fra Lægemiddelstyrelsen omhandlende indførelse af en aldersgrænse på 18 år ved køb af svage smertestillende tabletter. I høringssvaret forholdte foreningen sig kritisk overfor forslaget, men alligevel har Lægemiddelstyrelsen nu valgt at sende en ændring af bekendtgørelsen for udleveringsbestemmelser i høring, hvor Lægemiddelstyrelsen netop indfører en aldersgrænse.
Du kan læse høringsbrevet og udkast til bekendtgørelse her
Lægemiddelstyrelsen har ved ændringen valgt et fokus på indførelse af en aldersgrænse, der fra Apotekernes side vil fungere som endnu en praktisk hindring og unødvendig bureaukratisk byrde i dagligdagen. Pharmadanmark er stadig af den overbevisning, at fokus bør istedet være på tilgængeligheden af medicinen. For at forebygge et eventuelt misbrug skal antallet af tabletter i medicinskabene i de danske hjem reduceres, frem for en forventning om at indførelse af en aldersgrænse vil have en forebyggende effekt på et eventuelt misbrug.
Pharmadanmark holder derfor fast i holdningen om, at der frem for en aldersgrænse skal indføres farmaceutlevering ved salg af svage smertestillende lægemidler, så der ved salg af store pakninger og mange små pakninger, skal godkendelse til fra en farmaceut.
Du kan læse foreningens høringssvar her
