13. nov 2007, 11:00

Ny bekendtgørelse for ph.d.-uddannelsen

Pharmadanmark er ikke udelt begejstret for nyt udkast til bekendtgørelse for ph.d.-uddannelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen sendte den 27. september 2007 et udkast til ny bekendtgørelse for ph.d.-uddannelsen i offentlig høring. Set i forhold til den eksisterende bekendtgørelse introducerer udkastet særligt ændringer der berører vejledningen, tidsfrister, formidlingsforpligtelse, bedømmelsesudvalget, erhvervsPhD-ordningen samt indskrivningsperioden.

Som bidrag til et samlet høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation (AC) sendte Pharmadanmark den 2. november 2007 bemærkninger til den nye bekendtgørelse til AC. I bemærkningerne fremhæver Pharmadanmark en række problemer i de nye regler - blandt andet fjernelsen af forbudet mod vejleders deltagelse i bedømmelsesudvalget, fast krav om en artikel i afhandlingen, særlige regler for erhvervsPhD-studerende, fjernelse af appelmulighed ved negativ halvårsevaluering samt definitionen af indskrivningsperioden.

AC sendte 8. november 2007 et samlet AC høringssvar til Universitets- og Bygningsstyrelsen. I høringssvaret indgår en stor del af pharmadanmarks bemærkninger.