22. sep 2011, 10:00
HPV-vaccine til drenge
HPV-vaccinen har også en effekt på drenge, mener Kræftens Bekæmpelse. Men et gratis vaccinationsprogram, der også omfatter drenge, er ikke lige på trapperne, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Undersøgelse viser, at omkring hver tredje praktiserende læge, der har drengebørn, vaccinerer dem mod HPV-virus, som normalt gives til piger mod kræft i livmoderen. Vaccinen påvirker også drenge mod kræft i mandler og halsen.
– Nogle mener, at HPV kun sjældent er årsag til kræft hos mænd. Det er ikke rigtigt. Den stærkeste sammenhæng mellem kræft og HPV findes for livmoderhalskræft, men HPV vira påvirker også anal- og penis-kræft, og den er associeret til kræft i hoved og hals, siger professor og overlæge på Rigshospitalet og ved Kræftens Bekæmpelse Susanne Krüger Kjær.
Trods opfordringer fra flere overlæger er en gratis uddeling af HPV-vaccinen til drenge ikke lige rundt om hjørnet.
– Lige nu er HPV-vaccinen godkendt til drenge, men kun til forebyggelse af kønsvorter. Vi forventer, at den også beskytter mod kræft. Men det er endnu ikke godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder. Vi skal vide mere med sikkerhed, før vi vil tage drenge med i vaccinationsprogrammet, siger Sigrid Poulsen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.
Kilde: Helle Lho Hansen, B.T. (22.9.2011), 1. sektion, s. 24.
