10. jun 2011, 10:00

Medicinalindustrien retter blikket mod etnicitet

Forskellige etniske grupper reagerer forskelligt på lægemidler. Det optager i stigende grad medicinalindustrien, der håber at kunne ramme mere præcist med etnisk målrettede lægemidler.

Russere får ondt i maven af mælk, og asiater har det ofte svært med alkohol. Etniske grupper reagerer forskelligt på en lang række stoffer, og det skal tænkes med, når man medicinerer.

– Som udgangspunkt er der store forskelle på udbredelsen af forskellige sygdomme blandt forskellige etniciteter. Miljø er nok den vigtigste faktor, men der er ikke tvivl om, at også genetiske forskelle bidrager til forskellig hyppighed af sygdomme hos asiater, sorte og kaukasiere, siger professor Ulrik Gether fra Københavns Universitet.

Ligesom etniske grupper rammes af forskellige sygdomme på forskellige måder, kan lægemidler også have varierende effekt på sygdomme alt efter patientens etniske baggrund.

Hos Lundbeck er man helt bevist om de mulige gevinster, der er ved lægemidlers virkning i forhold til patienternes etnicitet.

– De genetiske forskelle bliver helt grundlæggende for vores strategi fremover. Det betyder også, at det bliver centralt for os at målrette medicinen mod netop den population, vi gerne vil ramme, siger Peter Høngaard, forskningsdirektør for Lundbeck.

I både USA, Asien og i Europa skal medicinalproducenter dokumentere, hvordan lægemidler reager på forskellige etniske grupper.

Kilde: Lone Andersen, Jyllands-Posten (10.6.2011), Erhverv & Økonomi, s. 10-11.