Konkurrencestyrelsen efterlyser konkurrence ...

Reguleringen af den danske apotekssektor hæmmer tilgangen af nye apoteker, udelukker priskonkurrence og tilskynder kun i ringe grad apotekerne til at konkurrere på service. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i sin længe ventede rapport. Tyndt, mener Pharmadanmark.
”Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede i 2006, at man i 2009 skulle have en principiel diskussion om fremtidens apotekssektor. Den diskussion kom ikke, men i stedet er det endt med en tynd rapport fra Konkurrencestyrelsen – en rapport som ikke er noget særlig godt diskussionsgrundlag,” siger Ole Holm Iversen, næstformand i Pharmadanmark.  

Konkurrencestyrelsen anerkender i rapporten, at der på apoteksområdet både er en række sundhedspolitiske hensyn og et hensyn til de offentlige finanser. Men Konkurrencestyrelsen anbefaler alligevel, at man undersøger mulighederne for at øge konkurrencen mellem apotekerne for derigennem at opnå samfundsmæssige gevinster først og fremmest i form af billigere lægemidler. Konkurrencen skal skærpes ved at give friere muligheder for at etablere nye apoteker, fjerne begrænsningerne på, hvem der kan eje apoteker og afskaffe den økonomiske udligningsordning mellem store og små apoteker.

Men Ole Holm Iversen mener ikke, at rapporten underbygger fordelene ved øget konkurrence i sektoren.
”Rapporten forholder sig ikke til, hvordan øget konkurrence skal give en bedre, billigere og mere effektiv lægemiddeldistributionen. Dermed bliver det bare konkurrence for konkurrencens skyld. Det virker ikke særligt velargumenteret.”

Monopolisering i stedet for konkurrence

Ole Holm Iversen peger på det paradoksale i, at rapporten peger på behovet for øget konkurrence – især i byområderne – samtidigt med at Lægemiddelstyrelsen og sundhedsministeren styrker monopoliseringen gennem massiv nedlæggelse af selvstændige apoteker, ikke mindst i byområderne.

”Det er for så vidt forståeligt, at Sundhedsministeriet ønsker økonomisk bæredygtige apoteker, men det er åbenbart, at bevægelsen kun går den ene vej, apoteker skal nedlægges. Vi mangler helt at se, at ministeren forfølger hensynet til sikring af en hensigtsmæssig lægemiddelforsyning. Der er i de sidste mange år ikke åbnet et eneste apotek uanset, at der tydeligvis er et markedsmæssigt grundlag herfor. Når overskuddet på et apotek overstiger et par millioner, er det værd at overveje om der ville være basis for lidt mere konkurrence. Når et enkelt apotek opnår monopol i et lokalområde, kan det være svært at se, hvor incitamenterne til at udvikle apotekernes servicering af kunderne skal komme fra. Hvis der ikke er noget alternativ, må borgerne og samfundet affinde sig med den service, der tilbydes af det lokale apotek.”
Bl.a. derfor er han kritisk over for, at afskaffe udligningen mellem de mindre bæredygtige og de profitable apoteker.

”Nogle af disse små apoteker vil altid være afhængige af tilskud fra det fælles udligningssystem. Men udligningssystemet eksisterer for at sikre lige adgang til lægemidler og lægemiddelrådgivning – også selv om man bor i et udkantsområde. Det er selve ideen med systemet og fjerner man det, fjerner man også det lige adgang til lægemidler. Konkurrencestyrelsens redegørelse mangler helt at give anvisninger på, hvordan man så sikrer den almindelige borger, der bor i et tyndt befolket område og måske ikke er den habile internetbruger, adgang til lægemidler og ikke mindst rådgivning om lægemidler,” påpeger Ole Iversen.

Faglige miljøer

Ole Iversen medgiver, at store apoteksenheder i princippet burde kunne give bedre faglige miljøer alene af den grund, at flere faglige kompetencer kunne bringes i et samspil.
”Men erfaringen er desværre næsten den modsatte. Centraliseringen ledsages alt for ofte af, at rationaliseringsgevinsterne hentes ved, at der nedlægges farmaceutstillinger. Det betyder, at apoteket  står i fare for at miste den lægemiddelfaglige slagkraft, der i min optik er det stærkeste argument for opretholde et apotekssystem, der er uafhængigt af lægemiddelgrossisterne.”