14. mar 2012, 17:00 - 19:30

Pharmadanmark - Privat

Manipulation i hverdagen

Manipulation. Det er noget vi alle gør hver dag, hvad enten vi ved det eller ej, hvad enten vi har lyst til det eller ej. Manipulation foregår overalt, fordi det er menneskeligt. Men det er samtidig hemmeligt, fordi det anses for uanstændigt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man gardere sig mod manipulation.

Denne aften sætter Pharmadanmark – Privat fokus på spørgsmål som disse: Hvad gør du for at fremtræde mest muligt ærlig, idealistisk, med klar identitet og stabilitet – og kompetent? Findes der nogle enkle, brugbare, regler for dette?

Men image alene gør det ikke. Hvordan behandler du de mest almindelige modstandertyper, så du når dine mål? Hvordan udnytter du bedst dine omgivelsers trang til at skabe mening ved at tolke din adfærd og dine udtalelser på en anden måde, end du selv gør? Hvordan får du din vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere og chefer? Skal du hidse dig op, snakke modstanderen efter munden, gøre ham/hende utryg, bekræfte vedkommendes opfattelse eller bare tyre ham/hende?

Foredraget kan også bruges som en vaccination mod manipulation: Hvordan undgår du at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal du passe på?

Der serveres sandwich i forbindelse med mødet.

Vi glæder os til at se dig til et spændende arrangement.

Om oplægsholderen

Klaus Kjøller er universitetslektor, forfatter og kommentator. Har skrevet mere end 30 bøger bl.a. om image, politisk kommunikation og ledelse. Blander sig ofte i debatten og bruger tit provokation som middel til at nå ud over rampen.

Der vil være mulighed for at købe den nyeste udgave af forfatterens bog ’Manipulation – En håndbog’ til 200 kr. ved kontant betaling. (vejledende pris i boghandlen er 349 kr.) Så husk kontanter.

Tid

Onsdag den 14. marts, kl. 17.00-19.30

Sted

Pharmadanmark
Rygårds Alle 1
2900 Hellerup

Se på Krak kort

Brug Rejseplanen for offentlig transport

Tilmelding

Tilmelding til mødet foregår via Pharmaforum.

Du tilmelder dig mødet ved at gå ind på det enkelte arrangement.

Husk, at du skal være logget på Pharmaforum for at kunne tilmelde dig et arrangement.