Ikrafttrædelsesbestemmelser
Kapitel 8: Ændring af vedtægterne, opløsning af foreningen og ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 37
Vedtagelse af ændringer af foreningens love og vedtægter samt vedtagelse af foreningens opløsning skal altid ske ved urafstemning.
Til vedtagelse af ændringer af love og vedtægter kræves at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, samt at en tredjedel af foreningens medlemmer har afgivet deres stemme.
Til vedtagelse af foreningens opløsning kræves tilsvarende 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, samt at halvdelen af foreningens medlemmer har afgivet deres stemme.
Såfremt forslaget har opnået flertal, men alligevel falder på grund af for få stemmer, skal der i løbet af tre uger afholdes fornyet afstemning, hvor resultatet er gyldigt uanset antallet af afgivne stemmer.
Bilagene til vedtægterne kan ændres af repræsentantskabet ved almindelig stemmeflerhed, med mindre andet udtrykkeligt er angivet.
§ 38
Såfremt repræsentantskabet beslutter, at foreningen skal fusionere eller fissionere med henblik på fortsat at forfølge foreningens formål indebærer dette ikke en opløsning af foreningen.
§ 39
Nærværende vedtægter træder i kraft den 1. februar 2007.
