Den kollegiale ret
Kapitel 6: Den kollegiale ret og løsning af tvister af etisk og kollegial natur.
§ 31
Opstår der mellem medlemmer af foreningen uoverensstemmelser af kollegial natur eller i øvrigt af betydning for foreningens interesser eller faglige omdømme, og uoverensstemmelsen ikke har kunnet bilægges af vedkommende kreds- eller sektionsbestyrelse eller af hovedbestyrelsen, kan sagen af vedkommende medlem eller medlemmer forelægges for den kollegiale ret. For den kollegiale ret kan endvidere hovedbestyrelsen forelægge spørgsmål om, hvorvidt et forhold fra et medlems side er i overensstemmelse med godt kollegialt forhold eller i øvrigt med foreningens faglige omdømme eller generelle interesser.
Stk. 2. Den kollegiale ret består af to medlemmer af foreningen samt en opmand, der fungerer som rettens formand, og som ikke må være medlem af foreningen. Medlemmerne vælges af repræsentantskabet for et tidsrum af fire år. Genvalg kan finde sted. Ingen af den kollegiale rets medlemmer kan tillige være medlemmer af repræsentantskabet eller af hovedbestyrelsen, en kreds- eller sektionsbestyrelse.
Stk. 3. Den kollegiale rets afgørelser, der skal være ledsaget af grunde, kan alene gå ud på at udtale, at det påklagede forhold må misbilliges, eller at der ikke findes grundlag for misbilligelse.
Stk. 4. Retten afgør i hvert enkelt tilfælde selv sin kompetence og bestemmer selv sin forretningsorden, derunder hvor mange indlæg, der må afgives, om mundtlig afhøring skal finde sted, og hvorvidt rettens afgørelse med eller uden nævnelse af navne skal offentliggøres overfor foreningens medlemmer.
