Bilag 2

Regler for urafstemninger

§ 1
Vedtagelse af forslag til ændringer af foreningens love og vedtægter samt ved forslag om vedtagelse af foreningens opløsning skal altid ske ved urafstemning (§ 37). Endvidere kan hovedbestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer beslutte, at forslag behandlet på repræsentantskabsmødet skal sendes til urafstemning blandt foreningens aktive medlemmer (jf.§ 16).

Stk.2. Urafstemninger foranstaltes snarest muligt efter, at beslutning herom er truffet.
Urafstemninger skal være afsluttet senest fem uger efter, at det er besluttet, at forslag skal sendes til urafstemning.

Stk.3. Beslutninger tages ved almindelig stemmeflerhed. Forslag om ændringer af foreningens love og vedtægter kræver dog at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget samt, at en tredjedel af foreningens medlemmer har afgivet deres stemme.

Forslag til vedtagelse af foreningens opløsning kræver, at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget samt, at halvdelen af foreningens medlemmer har afgivet deres stemme.

Såfremt forslaget har opnået flertal, men alligevel falder på grund af for lille stemmeafgivning, skal der i løbet af tre uger afholdes fornyet afstemning, hvor resultatet er gyldigt uanset antallet af afgivne stemmer. Ugyldige og blanke stemmer medtælles ikke.

Stk. 4. Afstemningen skal være hemmelig og sker skriftligt på stemmesedler, der tilstilles foreningens sekretariat i den fremsendte returkuvert, lukket og forsynet med navneseddel og/eller elektronisk på en form, der sikrer anonymitet.

Stk 5. Stemmekuverterne må først åbnes efter stemmefristens udløb og da i overværelse af stemmeoptællerne. Tilsvarende gælder ved elektronisk afstemning. Optællingen foretages umiddelbart efter fristens udløb i overværelse af mindst en af dirigenterne og mindst en af revisorerne/revisorsuppleanterne.

Stk. 6. Stemmesedlerne/den elektroniske sammentælling tilintetgøres tre uger efter valgresultatets offentliggørelse over for medlemmerne, såfremt der ikke er gjort skriftlig indsigelse mod valget.

En eventuel protest mod valget skal sendes til og behandles af hovedbestyrelsen.

(Godkendelse eller forkastelse af et forhandlingsreferat/ mæglingsforslag sker som udgangspunkt ved urafstemning blandt medlemmerne på de områder, hvis aftaler er til forhandling (jf. § 29, stk.2).