21. dec 2010, 11:00

Pharmaforum - Pharmadanmarks netværksportal

Pharmaforum er Pharmadanmarks nye værktøj til vidensdeling og netværk. På Pharmaforum kan du være aktiv i faglige grupper, du kan kommunikere med fagfæller og oprette nye netværk.

 

Pharmaforum afløser Mediconet og er dermed netværksstedet for kredse, sektioner og foreningens faglige netværk. Alle nye grupper og netværk skal oprettes på Pharmaforum i stedet for på Mediconet, som gradvist udfases.

På Pharmaforum har alle medlemmer en personlig profil og kan blive aktiv i grupper og kommunikere med andre brugere via diskussioner eller din personlige indbakke.

»Farmaceutisk Håndbog«, som mange har savnet, genopstår i en ny tidssvarende form på Pharmaforum. Er du medlem af Pharmadanmark kan du under Rediger profil tilkendegive, at du gerne vil vises i Medlemsregisteret. Medlemsregisteret viser navn, uddannelse og dit profilbillede.
Jo flere der accepterer at være med i medlemsregisteret, jo mere interessant og anvendeligt bliver det i forhold til at søge tidligere studiekammerater, kollegaer eller fremtidige sparringspartnere og netværk.