Hvornår får jeg støtte?
- Du skal på første ledighedsdag, have været medlem af foreningen i to år (24 måneder). Hvis du har været medlem fra studieafslutning er du berettiget efter ét år.
- Inden for disse to år (ét år, hvis du har været medlem fra studieafslutning), skal du have haft 12 måneders fagrelevant arbejde (og i disse 12 måneder betalt fuldt kontingent til foreningen, og hermed kontingent til PDA).
- Du skal være under 67 år.
- Du kan dog ikke modtage støtte fra PDA, hvis du får udbetalt pension. Læs mere om pension på borger.dk
- Du skal være opsagt - eller have haft en tidsbegrænset stilling (en tidsbegrænset stilling betyder, at man er opsagt til en bestemt dato fra ansættelsesdato).
- Har du været ansat i et ph.d.-stipendiat kan du få støtte fra PDA, når du afleverer din afhandling, hvis du har været medlem af Pharmadanmark i mindst to år og forudsat, at din ansættelse er udløbet.
- Du skal straks efter modtagelse af opsigelsen give Pharmadanmark meddelelse om opsigelsen.
- Du skal ansøge om at få understøttelse.
- Du skal i understøttelsesperioden være til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Du skal være opmærksom på, at reglerne for PDA ikke følger reglerne for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Du får altså ikke understøttelse, hvis du selv siger din stilling op. Du bør derfor altid kontakte foreningens sekretariat, før du siger din stilling op.
