Coaching

I samarbejde med konsulenthuset Komplement tilbyder Pharmadanmark individuelle coachingforløb til reduceret pris for alle Pharmadanmarks medlemmer.

Tilbuddet er primært målrettet dig, der sidder i et job - men som ønsker coaching i forhold til at fortsætte din karriereudvikling. Måske ønsker du nye udfordringer i dit nuværende job? - eller også har du overvejet at skifte til noget helt andet? Coachingforløbet består af en personlighedstest efterfulgt af to samtaler. Ved den første samtale gennemgås og diskuteres resultatet af personlighedstesten og på baggrund heraf fastlægges fremtidige og nye jobmål - ved anden samtale følges der op på udviklingen mod de fastsatte mål.

Sådan kommer du igang

Du kommer i gang med coachingforløbet ved at kontakte foreningens sekretariat, som videreformidler din interesse i tilbuddet til vores kontakt hos Komplement, Fredi Falk Vogelius. Ved din indledende kontakt til sekretariatet får du samtidig Fredi Falk Vogelius's kontakinformationer. Du aftaler herefter de praktiske detaljer omkring coachingforløbet direkte med Fredi Falk Vogelius.

Coachingforløbet gennemføres i København af Fredi Falk Vogelius - bor du på Fyn eller i Jylland har du mulighed for at blive coachet i Århus.

Kontakt

Yderligere information om coachingtilbud kan fås ved henvendelse til
Pharmadanmark
39 46 36 00

Pris

Pharmadanmark betaler en del af prisen, men der er en egenbetaling på 1.500 kr.

Egenbetalingen opkræves af sekretariat ved kvartalets udgang.

Læs mere

Du kan læse mere om coachingforløbet i artiklen "Et kærligt los i den rigtige retning" (pdf).
(Vær opmærksom på at coachingtilbuddet kun omfatter to samtaler - og ikke to-fire som beskrevet i artiklen. Hvis du efter de to første samtaler ønsker ydeligere coaching aftales og afregnes dette direkte med Komplement.)