Multimedieskat

Multimediebeskatningen gælder fra og med indkomståret 2010. Hvis du allerede har et eller flere multimedier stillet til rådighed for privat brug og fortsætter med at have et multimedie til rådighed for privat brug, vil det blive omfattet af multimediebeskatningen fra 1. januar 2010.

Der gælder dog en undtagelse, såfremt der mellem arbejdsgiveren og den ansatte er indgået aftale om køb af udstyr, og hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 procent af udgifterne. Her træder multimediebeskatningen først i kraft 1. januar 2013. En betingelse er dog, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte er indgået før 22. april 2009.

Multimediebeskatningen er uafhængig af, om man får stillet et eller flere af goderne til rådighed for privat brug, og omfatter:

• Telefon (fastnet og mobil), oprettelse, abonnements- og forbrugsafgifter samt sædvanlige telefonserviceydelser, der er en del af abonnementet
• Computer med sædvanligt tilbehør, dvs. skærm, programmer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard
• Datakommunikation via Internettet, herunder oprettelse, abonnement og forbrug.

Man vil blive beskattet samlet således at man skal beskattes af 3.000 kr. (2010-niveau) pr. år, uanset om man får stillet en eller flere af goderne til rådighed for privat brug. Betaler du topskat, svarer det til ca. 1700 kr. Man bliver også multimediebeskattet selvom man har adgang til arbejdsgiverens netværk.

Multimedieskatten indgår som A-indkomst. Det er derfor din arbejdsgiver, der indberetter til SKAT, hvis du modtager et eller flere af disse goder. Multimediebeskatningen indgår ikke i forskudsopgørelsen for 2010, så hvis du vil undgå restskat skal du selv ændre din forskudsopgørelse for 2010.

Hvis arbejdsgiveren betaler et fast månedligt tilskud til dækning af telefonudgifter fra egen telefon er dette ikke omfattet af multimediebeskatningen men skal beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiveren.

Det er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder at selv om man ikke benytter de multimedier arbejdsgiveren har stillet til rådighed privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Hvis du har en bærbar computer eller en mobiltelefon på arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men tages disse med hjem bare én gang, er der en formodning om, at computeren eller mobiltelefonen også er til rådighed for privat anvendelse, og det påhviler dig at bevise at dette ikke er tilfældet, hvis du vil undgå at blive multimediebeskattet. Når der er tale om en computer, er det meget vanskeligt at bevise. Det samme gør sig gældende hvis du har en erhvervsmæssig mobiltelefon med hjem blot én gang. Dog har man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang til Internet mv.

Undtagelser
Er telefonen imidlertid nødvendig for, at du kan udføre arbejdet, og der er indgået en tro-og-love-erklæring mellem dig og din arbejdsgiver om, at telefonen udelukkende må bruges til arbejdet, og den rent faktisk kun anvendes til arbejdet, vil du ikke blive beskattet. Det kan være tilfældet, hvor den ansatte arbejder hjemme eller hvor arbejdsgiver eller kunder skal kunne få fat i den ansatte – i og uden for almindelig arbejdstid, for eksempel i tilfælde af at du har en tilkaldeforpligtelse - i og uden for almindelig arbejdstid - og der er indgået en tro-og-love-erklæring mellem dig og din arbejdsgiver om, at telefonen udelukkende må bruges til arbejdet, og den rent faktisk kun bruges til arbejdet, vil du ikke blive beskattet.

Det er dog en forudsætning, at din arbejdsgiver fører kontrol med, at telefonen kun anvendes til arbejde. Hvis du imidlertid foretager private opkald fra telefonen også fra arbejdspladsen, vil du blive omfattet af multimediebeskatningen, dvs. er det en telefon, du tager med hjem til brug for arbejdet, kan du ikke længere bruge den til at ringe privat fra - heller ikke, når du er på arbejdspladsen.

Det er til gengæld ikke nok med en tro-og-love-erklæring, hvis du vil undgå at blive beskattet af en computer du tager med hjem. Baggrunden for dette er blandt andet, at det ikke er muligt at få specificerede lister på opkald ved en computer, som det er ved en telefon. Du kan altså ikke undgå at blive beskattet af en computer du tager med hjem uanset om det er for at arbejde hjemmefra inden for almindelig arbejdstid eller om det er i forbindelse med en tilkaldevagt eller lignende.

Tjenesterejser
Ansatte, som medtager et eller flere multimedier på en tjenesterejse, vil dog ikke blive multimediebeskattet, når disse anvendes arbejdsmæssigt. For medtagne mobiltelefoner kræves det dog, at der er indgået en tro-og-love-erklæring med arbejdsgiveren om, at denne alene bruges arbejdsmæssigt.

Hvad gør du nu?
Hvis du er offentlig ansat kan du læse mere om dette her.

Pharmadanmark mener helt principielt, at det bør være arbejdsgiveren, der betaler for arbejdsredskaber så som PC, telefon m.v., hvis de en nødvendige for dit arbejde. Der er dog flere ting du kan gøre for at udligne udgifterne til multimediebeskatningen, hvis arbejdsgiveren ikke af sig selv mener at du skal kompenserer med en direkte lønstigning.

Lønkompensation
Du kan forsøge, at tage højde for de ekstra udgifter multimedieskatten medfører i forhandlinger med din arbejdsgiver, således at du forhandler en lønstigning hjem, der kompenserer for de ekstra udgifter.

Bruttolønsordning
En bruttolønsordning, som udelukkende omhandler multimedieudstyr (pc, internet m.v.) kan ikke anbefales, da du samtidig bliver multimediebeskattet. Har du derimod allerede en bruttolønsordning, kan det stadig være en fordel, hvis du sørger for at udbygge ordningen med yderligere goder, der kan opveje multimediebeskatningen.

Flere goder
En anden måde at opnå kompensation er at få flere goder, således at værdien af disse opvejer de udgifter multimediebeskatningen påfører dig. Får man for eksempel betalt mobiltelefon af arbejdsgiveren vil det være oplagt at forhandle en pc eller en Internetforbindelse oveni.

Nej tak!
Endelig har du muligheden for at sige nej tak til et gode, hvis du vurderer, at værdien ikke overstiger den pris, du i givet fald skal betale for godet. Hvis du betaler topskat, skal godet mindst have en værdi på ca. 1700 kr. årligt for at være udgiftsneutralt for dig. Måske er denne mulighed ikke særlig realistisk, men den kan bruges som argument, for at komme igennem med en af de andre løsninger.