Multimedieskat

Der indføres hermed en beskatning af multimedier, som står til rådighed for privat brug. De nye regler bevirker, at personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende fremover samlet beskattes af 3.000 kr. pr. år, hvis man får stillet én eller flere goder til rådighed for privat brug. Der er dog visse undtagelser, som primært er kommet med i loven, fordi multimedieskatten blev mødt med en række protester, især fra de faglige organisationer. Organisationerne pegede blandt andet på det uhensigtsmæssige i at beskatte helt nødvendige arbejdsredskaber. På baggrund af protesterne ændrede forligsparterne i multimedieskatten, således at det oprindelige forslåede beløb til beskatning på 5.000 kr. blev sænket til 3.000 kr. årligt, og reglerne for beskatningen blev præciseret, så nogle grupper på arbejdsmarkedet kan undgå beskatningen. Vi giver i det følgende en beskrivelse af multimedieskatten og dens konsekvenser, og kommer med råd til, hvordan I som tillidsrepræsentanter skal forholde jer.

Hvem gælder multimediebeskatningen for?
Multimediebeskatningen gælder for personer, der får stillet goder til rådighed som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Derudover gælder den også for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Endvidere gælder multimedieskatten for selvstændige erhvervsdrivende.

Hvornår træder de ændrede regler i kraft?
Multimediebeskatningen gælder fra 1. januar 2010. Der gælder dog en undtagelse, såfremt der mellem arbejdsgiveren og den ansatte er indgået aftale om køb af udstyr, og hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 procent af udgifterne.
Her træder multimediebeskatning først i kraft 1. januar 2013.
En betingelse er dog, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte er indgået før 22. april 2009.

Hvis den ansatte allerede har et multimedie til rådighed for privat brug og fortsætter med at have et multimedie til rådighed for privat brug, vil det blive omfattet af multimediebeskatningen fra 1. januar 2010.

Multimediebeskatningen ikke vil indgå i forskudsopgørelsen for 2010. Den skal den ansatte i givet fald, selv ændre.

Skattepligtige multimedier
Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskatningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknologisk udvikling indenfor telefoni og medier, har man valgt multimediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier. Multimedieskatten omfatter derfor:

• telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder oprettelse, abonnement, forbrug
• computer med sædvanligt tilbehør, dvs. computerskærm, programmer, printer mv. af almindelig størrelse og standard
• datakommunikation via Internet, herunder oprettelse, abonnement, forbrug.

I hvilke situationer sker der multimediebeskatning?
Det er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder, at selv om man ikke benytter de multimedier arbejdsgiveren har stillet til rådighed privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Til gengæld vil privat brug af multimedier på arbejdspladsen som udgangspunkt ikke give anledning til beskatning.

Har den ansatte fx en bærbar computer eller en mobiltelefon på arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men tages disse med hjem bare én gang, er der en formodning for, at computeren eller mobiltelefonen også er til rådighed for privat anvendelse, og det påhviler den ansatte at bevise at dette ikke er tilfældet, hvis den ansatte skal undgå multimedieskatten. Der skal meget sikre beviser til, og når der er tale om en pc vil der være meget vanskeligt at bevise.

Mobiltelefoner kan undtages fra beskatning
Er en mobiltelefon nødvendig for, at den ansatte kan udføre arbejdet, og er der indgået en tro-og-love-erklæring mellem den ansatte og arbejdsgiver om, at telefonen udelukkende må bruges til arbejdet, og den rent faktisk kun bruges til arbejdet, vil den ansatte ikke blive beskattet. Det kan være tilfældet, hvor den ansatte arbejder hjemme eller hvor arbejdsgiver eller kunder skal kunne få fat i den ansatte - i og uden for almindelig arbejdstid, fx en ansat på tilkaldevagt.

Det er dog en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes til arbejde. Hvis den ansatte imidlertid foretager private opkald fra telefonen også fra arbejdspladsen, vil den ansatte blive omfattet af multimediebeskatningen, dvs. er det en telefon, der tages med hjem til brug for arbejdet, kan telefonen ikke længere bruges privat - heller ikke på arbejdspladsen.

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat findes ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er tale om. Når telefoner kan undtages skyldes det, at telefonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang til Internet mv.

Tjenesterejser
Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan undgås, er i de tilfælde, hvor en ansat har et multimedie med hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdspladsen. Det er en betingelse at den ansatte har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed på en tjenesterejse, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt.

Særligt for lærere
En lærer kan låne en af skolens computere med særligt programmel med hjem til forberedelse og efterbehandling af undervisning uden at blive beskattet.

Forudsætningen er, at skolens computer ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, at den kun lånes hjem i ”ny og næ”, når der er et arbejdsmæssigt behov, og der samtidig er støtte for, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og at der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.

Strammere regler end ved fri telefon
Selvom multimedieskatten tager sit udgangspunkt i den nuværende beskatning af fri telefon, er den på nogle punkter væsentlig strammere end reglerne for beskatning af fri telefon.

Hvor en husstand i forhold til reglerne om fri telefon kun beskattes én gang, uanset om flere i husstanden har fri telefon, vil multimedieskatten pålægges hver enkelt person med arbejdsgiverbetalt multimedie.

Ved beskatning af fri telefon kunne egne udgifter til telefon modregnes, men det vil ikke være tilfældet med multimedieskatten.

Dog vil multimedier til en arbejdstager fra flere end én arbejdsgiver kun give anledning til én multimedieskat.

Hvad koster multimedieskatten?
Multimedieskatten er nu udformet således, at der tillægges kr. 3.000 (2010-niveau) til den enkeltes indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier.

Skatten består således af skatteværdien af 3.000 kr. for den enkelte. Hvis den ansatte betaler topskat, betyder det, at skatten øges med ca. 1.700 kr. på grund af multimedieskatten, mens personer der ikke betaler topskat skal betale 1.225 kr. mere i skat.

Den ansatte skal dermed tjene 3.826 kr. mere om året for at betale den arbejdsgiverbetalte mobiltelefon og bærbare computer, hvis den ansatte betaler topskat. Betaler den ansatte ikke topskat, er beløbet 2.073 kr. om året.

Den nye multimediebeskatning
Vi anbefaler at tillidsrepræsentanten går til ledelsen med krav om, at de ansatte får kompensation for den ekstra udgift i forbindelse med de elektroniske arbejdsredskaber, de ansatte har fået stillet til rådighed for at være fleksibel. Og det skal ske inden jul. , så det ikke får indflydelse på beskatningen for 2010.

Personalestyrelsen har meldt ud, at man efter Personalestyrelsens opfattelse, ikke kan begrunde tillæg med ændrede skatteregler. AC har heroverfor anført at, man er enige i, at de gældende lønsystemer ikke giver mulighed for at forhøje/nedsætte lønnen som konsekvens af ændrede skatteregler. Det er imidlertid AC’s opfattelse, at arbejdsgiverbetalt multimedieudstyr efter en konkret vurdering vil kunne udløse et tillæg efter overenskomstens bestemmelser om funktions- og kvalifikationstillæg. Det kunne være et funktionstillæg for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen eller et kvalifikationstillæg for selvstændig opgavevaretagelse og /eller arbejdstilrettelæggelse.

Lykkes det ikke at komme igennem med økonomisk kompensation og ønsker den ansatte ikke at levere udstyret tilbage eller er det ikke ansættelsesretligt muligt, kan du som TR overvejer at få forhandlet mere multimedieudstyr hjem til ansatte, da den ansatte kun beskattes af 3.000 kr. uanset hvor meget multimedieudstyr, den ansatte har til rådighed.