Koldsved for dansk biotek i sommervarmen

Som faglig organisation for mange ansatte i bioteksektoren kan man bestemt godt få kuldegysninger, når man skal vurdere, om Danmark vil stå distancen, eller om vi trods en god udgangsposition ender med at være en parentes i international biotek. Og i den sammenhæng er det værd at holde fast i, at en halv- eller heldød bioteksektor ikke kun er et problem for biotekken selv, men for dansk farma generelt. Bioteksektoren er det mest forskningsintensive miljø i Danmark og i realiteten helt afgørende for, at et stærkt vidensmiljø kan opretholdes.

Ikke mindre alarmerende signaler kan læses i Berlingske Tidendes nye analyse af 2009-regnskaberne fra 45 ikke-børsnoterede danske biotekselskaber. 36 selskaber er fortsat aktive, og de fleste har været ude i større nedskæringsrunder. Selskaberne havde sidste år et fald i aktiviteten på mindst 29 procent. I en kommentar i avisen gentager vi derfor den bekymring, vi jævnligt har udtalt:
»Vi taber momentum i dansk biotek i øjeblikket, hvor det for manges vedkommende handler om ren overlevelse. Vi kommer til at stå med et hul i form af manglende projekter om få år, hvis vi taber de tidligere idéer på gulvet, og hvis ikke vi får bedre adgang til kapital.«

To nyheder fra biotekfronten aktualiserer overlevelseskampen: Nordic Vaccine har fyret alle medarbejdere, og Egalet har varslet massefyring. Begge har interessante teknologiplatforme, men mangler desperat risikovillig kapital.

Endnu en analyse skal med i øjebliksbilledet af dansk biotek. Interesseorganisationen Medicon Valley Alliance har lige regnet sig frem til, at biotekselskaberne over de næste tre til fire år skal finde 15 milliarder hos investorer, hvis det skal lykkes at bringe deres lægemiddelkandidater frem til proof of concept. Der er endog meget lang vej til det mål, så flere henlagte ere projekter og lukkede virksomheder ligger forude.

I en liberal økonomi er det vel en sund og naturlig proces, at virksomheder, der ikke kan finde et eksistensgrundlag, går ned. Men dansk bioteks problemer handler netop ikke om, at de dør, fordi de udygtige. I øjeblikket har de hele 129 lægemiddelkandidater i præklinisk fase eller fase I og II.
Problemerne handler derimod først og fremmest om finansieringsvilkår – den risikovillige kapital kører i alt for høj grad uden om Danmark. Derfor får ny forskning ikke en chance, og derfor tabes en masse viden. Så hvorfor er det, at vi herhjemme ikke kan finde ud af fx at indføre skatteincitamenter, som fremmer investeringer i virksomhedernes forskning og udvikling? Det kan man i mange andre lande.

Branchens situation turde være velkendt på Christiansborg, men alligevel forholder politikerne sig ikke til problemerne. Hvorfor skal vi finde os i, at de handler så sent? Hvor mange virksomheders lig skal på bordet, før der tages hånd om en branche, som i den grad kunne skabe værdi for samfundet i fremtiden? Hvad mere har Christiansborg brug for at vide?