Farmaceuter skifter taktik i lønkampen

Medlemmerne af Pharmadanmark kan endnu engang bryste sig af højere lønstigninger end økonomer, jurister og ingeniører har opnået. Alligevel opfordrer formand for Pharmadanmark Antje Marquardsen sine medlemmer til at gå til de næste lønforhandlinger med nye krav ikke alene på lønsiden, men også kreative krav om ekstra ferie, sundhedsforsikringer, etc., hvis arbejdsgiverne viser løntilbageholdenhed.
»Med stigninger fra knap 4 pct. til godt 7 pct. om året tyder meget på, at der fortsat er et forhandlingsrum, både når det gælder løn og benefits. Der er derfor ingen grund til at gå til den næste lønforhandling med en forventning om, at der ikke er noget at komme efter,« siger Antje Marquardsen.
Hun erklærer sig dog tilfreds med en lønudvikling på 3,9 pct. blandt de privatansatte akademikere i lægemiddelindustrien den økonomiske virkelighed taget i betragtning. De privatansatte medlemmer udgør over halvdelen af foreningens knap 3500 medlemmer, og de har stadig en gennemsnitlig månedsløn, der er næsten 10.000 kr. højere end de offentligt ansatte kollegers.
For første gang overgår de offentligt ansattes lønstigning de privatansattes. De har opnået 7,1 pct., dels som følge af den såkaldte tilpasningsordning, der skal sikre, at offentligt ansatte ikke sagtner agterud i lønudviklingen, men også fordi det er lykkedes de offentlige chefer at opnå en mere konkurrencedygtig løn.
»Mindre løngab mellem de offentligt og de privat ansatte er udtryk for, at de offentlige arbejdsgivere gerne vil fastholde sine medarbejdere,« konstaterer hun.
I den private lægemiddelindustri glæder det hende, at niveauet for efteruddannelse er fastholdt trods krisen. Samtidig vokser andelen af variabel løn i form af bonus. Den præstationsafhængige løn fylder fortsat meget lidt i den offentlige sektor.
Medlemmerne på apotekerne har haft den dårligste lønudvikling med en stigning på 3,7 pct. Det er dog stadig en flot stigning set i forhold til medlemmer af Djøf og Ingeniørforeningen.
Men farmaceuter på apotekerne er de dårligst lønnede medlemmer i Pharmadanmark, og det skyldes anciennitetsregler, der betyder, at de nyansatte stiger meget beskedent de første år, så kommer der et ryk efter det 6. år, men efter 8-10 års ansættelse ligger lønudviklingen igen stille, forklarer Antje Marquardsen og tilføjer »Det gør en stor forskel, at den gennemsnitlige lønforskel for en privatansat  på begyndelseslønnen til slutlønnen er på 35.000 mens den for en apoteksansat er på godt 10.000 kroner. Det giver en noget anden dynamik med den udvikling, der er i industrien.«

»Årsagen er ringe karrieremuligheder på apotekerne og mangel på konkurrence i branchen, men det er også geografisk bestemt, idet mulighederne er yderligere begrænset i de tyndtbefolkede områder,« siger hun.
Konsekvensen er en ikke ubetydelig afvandring af akademikere fra apotekerne. I det forløbne år har 12 pct. af de apoteksansatte medlemmer forladt sektoren til fordel for job i den private eller offentlig sektor.
Mange unge starter på apotek efter endt uddannelse, fordi det er relativt nemt at få job, og startlønnen er høj, men de forlader så apoteket igen, når noget mere interessant og bedre lønnet dukker op. Typisk er det sådan, at man kun er på apoteket i en ganske kort periode – eller også vælger man at blive permanent i sektoren, oplyser Marquardsen.
»Men vi opfordrer apotekerne til at være mere spidse på at holde på de unge gennem udvikling af kompetencer,« siger hun.
Apoteksfarmaceuterne udgjorde tidligere et solidt flertal i foreningen, men er nu med en andel på 18 pct. for længst overhalet af de privatansatte, der udgør 56 pct. af medlemmerne og de offentligt ansatte, der har en andel på 26 pct.