26. aug 2009, 09:00

Pensionsrådgivning

Alle medlemmer af Pharmadanmark kan få personlig rådgivning om deres samlede pensionsforhold af et særligt korps af rådgivere hos PFA Pension, der har indgående kendskab til hele pensionsjunglen.

Det betyder, at du som medlem af Pharmadanmark - også selv om du ikke har din pension hos PFA - har adgang til rådgivning om pension ligegyldigt hvor i landet du befinder dig. Og rådgivningen gives af et særligt rådgiverteam, der kun rådgiver bredt og ikke udelukkende beskæftiger sig med PFA’s egne ordninger. Det betyder også, at vi har vores eget hotline-nummer til det særlige rådgivningsteam.

PFA har lavet et nyt sub-site om pension for alle medlemmer af Pharmadanmark. Her kan du altid finde opdaterede information om pension. Siderne vedligeholdes af PFA. 

Hvis du har din pension hos PFA, vil du kunne få adgang til en internet portal med personlige tal og opgørelser. På disse sider vil du kunne finde information om dine aktuelle tal og regne på, hvad der sker, hvis du ændrer på tallene – fx din indbetaling, forsikringsdækning osv.

Se det nye pensionssite her

 

Kontakt

Du kan bestille tid til personlig rådgivning:
Tlf: 39 17 60 19 
E-mail

Hvis du har generelle spørgsmål til din ordning, er du velkommen til at ringe til PFA's særlige team for Pharmadanmarks medlemmer:
70 24 50 22